torsdag, marts 03, 2005
Jeg, en gammel hejre...
ej jeg ved egentlig ikke hvordan jeg skal starte på det her indlæg, -det er nok lidt mystisk...Here goes:
Igår på vej til skole holder jeg inde i byen for rødt...-i kender situationen, en god sang i radioen, lidt nynneri (man er jo alene) og ellers bare væk i egne tanker...
jeg hører så (på trods af nynneriet) en underlig bankende lyd fra bilen ved siden af... kigger derover og ser lige ind i ansigtet på en ung mand der hænger halvvejs ud af en opel kadett. Han smiler som en flækket træsko og vifter det bedste han har lært med armene. De andre gutter i bilen griner af ham og klasker ham på den ryggen...
hmmm, jeg smiler en smule forlegenet og vinker... så blir han da heeelt vild!
-så er der heldigvis blevet grønt, kadetten køre frem, med den unge mand stadig ihærdigt smilende og de andre fnisende inde i bilen...
hmmm... hvad sker der lige? hvorfor sidder en ung fyr som ham og sender "sovekammerøjne" over i MIN bil??? Hallo -han er jo kun en dreng!
Se det var mine tanker... og netop det som jeg vil skrive lidt om her... glem fyren, glem kadetten og alt det andet...
Det handler om alder... -"kun en dreng" -tænkte jeg jo om ham... uden at vide det og uden at virke på nogen måde nedladende, så lignede de unægteligt en flok gutter fra teknisk skole på vej til MC.D (Mc. Donalds)...aldersmæssigt vil jeg tro de lå omkring 20-22år.
Jeg er så 24 år... og i praktisk tale ikke ret meget ældre end "dem"...
alligevel lever jeg et helt andet liv, og har gjort det siden jeg som 18/19årig blev gravid/mor...
Jeg er meget lykkelig for det liv jeg lever. Dejlig tøs, dejlig mand (jov vi er dælme osse gift) skønt hus og endda en bil. Sund økonomi osv... sådan rigtigt Hr. og fru Danmark...
OK, det er såmænd ikke fordi der er noget særligt i det... men modsætningerne er der.. tror at der findes 24 årige piger der ikke aner en dyt om hvornår de vil have børn - deres cyklus er blot noget de bruger til at rette P-pillerne ind efter, bekymringerne går på studiet/jobbet og hvordan de skal få råd til nyt tøj til weekendens fester, en ny smartere mobiltelefon osv...
Tænk, lige præcis sådan tror jeg også at mit liv havde været hvis ikke jeg var blevet gravid dengang...
Så havde jeg ikke siddet her, overfor mit IUI#5 med 2 aborter (spontane) og en graviditet udenfor livmoderen "i rygsækken"... men hvem ved, måske havde det så ligget og luret i fremtiden..og så er jeg da på en eller anden måde glad for at DET er overstået...
Ja ja, jeg sagde jo at det ville blive et mærkeligt indlæg...
GitteK den 9:41 AM
4 kommentarer
- skrev
Som 24 årig var jeg sikker på at jeg ALDRIG ville have børn. Det er løgn! tænker du nok nu, men det er faktisk den rene sandhed. Jeg var ca. halvejs igennem mit studie og det var ikke fordi den stod specielt meget på fis og ballade, men børn og babier sagde mig bare ikke en pind dengang.
Men cyklus var ikke noget man rettede p-pillerne ind efter, det var sørme omvendt! Det var tider dengang hvor man kunne springe mens over i flere måneder i træk :)
Ja, jeg er jo en gammel dame i forhold til dig.- soesterlystig skrev
Jeg havde det ligesom Rikke, da jeg var 24. Børn var så absolut en by i Rusland for mig. Jeg skulle have en uddannelse og en karriere og en mand og SÅ børn i den rækkefølge. Der gik dog lidt længere end jeg egentlig havde forventet før jeg fandt min eneste ene ... og karrieren ja, den er på mange måder ikke så vigttig mere. Men jeg vil nu ikke sige, at jeg har fortrudt den måde jeg har valgt at gøre det på - ligesom jeg er helt sikker på, at du ikke har fortrudt den vej du valgte ... Jeg er i sandhed en gammel hejre og når der en sjælden gang bliver piftet af mig, tror jeg altid det må være en anden...
Knus Søs- Spirren skrev
Da jeg var 24 år, var jeg lige blevet færdig med min uddannelse og på vej over til den anden side af jordkloden for at afprøve et forhold ! Jeg var meget langt fra at tænke familie.
4 år til skulle der gå, før jeg bare begyndte at tænke tanken. Jeg var sikke på ham, jeg ville have familie med, men jeg havde brug for at "få styr" på mig selv før, vi fik børn.
Men noget af det inferliteten har haft med sig er modenhed. Nogen gange er det som om, at min alder ikke kan følge med min vokenfølelse/ eller den voksne del i mig.
Sådan må det bare være.- GitteK skrev
Det er jo lige præcis sådan det også ville være for mig, hvis ikke...
så havde jeg siddet her, 24 år gammel (ung) uden den fjerneste tanke på børn, famile og sådan...
Men ved et trylleslag blev det hele ændret, og nu sidder jeg her midt i alle tankerne om at endnu et barn, endnu mere familie osv. er det eneste rigtige...