søndag, juni 12, 2005

Miiiii-AaaaaaaV

I torsdags dukkede mensen op... ikke noget mystisk i det...præcis til tiden, -herligt!
Men AAAAAAV for den, hvor fulgte der dog mange smerter med, HELE dagen havde jeg så ondt at jeg knap kunne gå oprejst, havde kvalme, ingen appetit og koldsved. Var helt til rotterne, og Panodil hjalp ikke en hujene fis!
Har altid godt kunne mærke menses ankomst, men aldrig så slemt at en panodil eller 2 ikke har kunnet klare det. Men efter vi har været igennem et par IUI, synes jeg det er blevet virkelig slemt, faktisk værre fra gang til gang... *suk*!

Besluttede mig for at i mit næste liv ville jeg være en HANkat... (D´og jeg har bestemt at vi i vores næste liv vil være katte....leve livet og bare gøre præcis hvad der passer en...all day long!)
D´vidste ikke helt om han var frisk på at skulle være HUNkatten....men han har jo så rigelig tid til at vænne sig til tanken....

Om aftenenen da vi skulle sove og jeg havde ligget i timer og vredet mig, vågnede han... "bare rolig... du skal nok få lov at være HANkatten" sagde han søvnigt og trak mig ind til ham.... om det var det med at jeg fik lov til at være HANkatten eller om det var varmen mod min lænd og den stærke arm omkring mig der hjalp...det ved jeg ikke, men jeg faldt i søvn...

Næste morgen var alting straks bedre....var på ridetur med Anne, og da hun senere fandt 4 killinger på høloftet som sammen med missemor blev placeret i en kurv i køkkenet.......ja så blev jeg blød om hjertet...at se den stolte missemor, ligge der spindende og made de små dejlige kræ....
Og se min dejlige pige med ømhed i stemmen synge små hjemmelavede sange til hver af killingerne...

Ja så gik det op for mig.... Det er jo alt besværet værd!
Jeg vil så afgjort være HUNkatten...både nu og i mit næste liv!

GitteK den 10:43 AM

2 kommentarer

2 kommentarer

Anonymous Anonym skrev

Ja, for dælen! HANkatten får slet ikke del i fornøjelsen med killingerne...

 
Blogger GitteK skrev

næææh, han æder dem højst...

 

Skriv en kommentar!