mandag, august 01, 2005

Teori & praksis...


Hva´sker der lige???.... tænkte jeg da jeg læste jeres søde kommentarer til mit indlæg om "bomben"...
Jeg læste det igennem igen og kunne så også godt se at min piben faktisk havde fået en anden lyd...
Meeeeen! tænkte jeg! ros I bare...det her er teori, noget andet er praksis! Dette skal forståes på den måde at jeg sådan rent teoretisk (altså inde i hovedet) var kommet et skridt videre, og på trods af selvynk formåede at se ud over den berømte næsetip og oprigtigt glæde mig på andres vegne; altså ihvertfald sådan rent teoretisk...
Torsdag skulle vi op og besøge svigermekanikken i campingsvognen. En fast "mindst-en-gang-om-året-tradition" som vi rent faktisk glædede os til.
MEN! dette ville så også blive det første face2face møde med familie efter at "bomben" var sprunget...
Jeg tænkte de gode tanker igennem på vej derop i bilen, tænkte indlægget igennem og jeres kommentarer. Det fungerede altsammen helt fint i teorien; i hovedet!
Men maven...den snørrede sig sammen! krampede og svedte koldsved!...
Det er det jeg kalder for praksis... den fysiske følelse, som kan gøre mig så befippet at situationen bliver svær at håndtere...
Det er i sådanne situationer jeg får sagt noget der lyder som om jeg er fuldstændig tom oveni eller bare er ved at gå til af skindsyge...jeg HADER at se/høre mig selv i sådanne situationer!

Vi kom derop...maven skabte sig stadig! Vi fandt dem I deres vogn fik sagt goddag osv. krampen lettede!!!
Vi snakkede om vind og vejr, vores tur til Canada osv... og pludselig var kaffen på bordet og hyggen skudt igang. koldsveden stilnede af!
Vi hyggede os længe, og SÅ kom det! vi skulle tale om bomben....
De første 2 minutter var jeg befippet, men valgte "hold-mund-strategien" og blot lytte... Om det var til "ære" for mig, ved jeg ikke, men det var egentlig slet ikke så rosenrødt det der blev sagt... Jeg tilsluttede mig samtalen med en ganske ny rolle...at få gjort alle ders negative/pessimistiske ord positive og optimistiske...det lykkedes! og samtalen fortsatte med en ganske normal, glad og fornuftig Gitte...
Nu var knuden væk! og teori & praksis var gået op i en højere enhed!
SÅ fedt!!!!
På vej hjem i bilen var jeg helt høj!

Igår var vi til fødselsdag i familien!....
Jeg var cool, vidste jo at jeg sagtens kunne klare at snakke om den lille "Bombe".
Men 15 minutter før afgang fortæller D. så at svigerinden (hende den gravide) + fam. alligevel også kommer...
Uuuuuuuh nej! nu var knuden og koldsveden der igen!!! fuld styrke.
Men ingen vej tilbage...
Men, til min egen store overraskelse var alt i den skønneste orden efter blot 10 minutter i stue med hele den pukkelryggede og masser af snak om maven...

Jeg ved ikke HVAD der er sket?! ....

Teorien fungerer, praksissen ligeså!
Jeg ved ikke hvoffor???
Men jeg er på toppen!!!

(Billedet, forestiller Anne og jeg, når vi i bogstavelig forstand er på toppen!!!)

GitteK den 9:09 AM

3 kommentarer

3 kommentarer

Anonymous Anonym skrev

Står på en alpetop....er der koldt deroppe?

 
Blogger GitteK skrev

Nej....meget lunere end man skulle tro!

 
Blogger Lene skrev

Jeg synes det ER så sejt, du klarer det i stiv arm, det er vel i virkeligheden et signal om at du trods alt er følelsesmæssigt i overskud. Uden at kende dig, tyder det jo alt andet lige på at du er super stærk, psykisk og det er da total cool. Jeg sidder her - med "benern" opad og i blogland - og bliver helt glad på dine vegne. :-)

 

Skriv en kommentar!