torsdag, september 15, 2005

How desperate....?

Med inspiration i DHW igår kommer dagens klumme her fra den hemmelige hule....

Forestil dig at manden din, sagde nej til at få et barn.
At han sagde at han efter grundig overvejelse var kommet frem til den endelige beslutning at han ville leve sit liv helt uden børn...

Hva´så....? hvordan ville du håndtere det....?

GitteK den 8:17 PM

7 kommentarer

7 kommentarer

Blogger GitteK skrev

gu´ve jeg ej!!! (til Anonymous)

 
Blogger Lene skrev

Nu har jeg ikke, en manden min, men jeg har haft:-) Men det du bringer på bane her har jeg tænkt over en del selv. Jeg har jo et barn, som du ved, og når jeg mærker efter på mig selv har jeg ikke lyst til at få flere. Sådan har jeg haft det siden jeg fik Frederik. Jeg har af et ærligt hjerte ikke lyst til flere børn. sådan er det fordi at jeg synes det er dyrt og tidskrævende at have børn og ens liv bliver totalt omvæltet af det. Det er sådan den egoistiske side af sagen. den anden er at det kræver meget OMSORG gennem mange, mange år og samtidigt med at omverdenen, læs: job, hjem, familie også kræver en del så føler jeg ikke at jeg har tid til at være ordentlig mor for 2-3-4 børn. Havde jeg to så det måske anderledes ud, men idet jeg har en oplever jeg faktisk at det er nok.
Jeg ved godt at det er yt at sige, men jeg synes det her med at man skal have hus med flex eller afdragsfrie lån, bil, masser af børn og karriere er et ræs jeg ikke har lyst til. Jeg har set og ser mange der knækker på det kvinder som mænd og det er bare ikke mig. Jeg har brug for ro og tid og brug for nærvær, det samme har min søn. Fandt jeg derimod en mand der havde børn i forvejen ville det ikke genere mig, sådan er det heller ikke.
Desuden har jeg en del mandevenner, fra min gamle spejdertid veluddannede med koner osv. De siger ofte at det med børn er "hendes projekt", så ja hvis jeg tror desværre at der er mænd der godt kunne finde på at sige nej tak til børn, hvis de følte at der var "rum" for det i deres forhold...
Grimt ja, men sådan er min erfaring..

 
Blogger Frandse skrev

Hej Gitte
Jeg kan sige det meget enkelt - det ville jeg ikke kunne leve med.
Men det er jo også meget nemt når man ved at han godt vil have børn, ligegyldig hvilken måde de kommer på. Børn er for mig en så vigtig timg at det vil jeg ikke undvære for noget i hele verden. Men jeg vil så indrømmer at det er noget af det jeg altid har talt med kæresterne om også inden det blev alvorligt.

 
Blogger soesterlystig skrev

Hmmm... havde du spurgt mig for 4 år siden havde jeg klart sagt, at så ville jeg gå! Men jeg har lært min lektie. Hjemme hos os er det jo mig der bærer problemet - og han går jo ikke fra mig fordi jeg ikke kan... I dag ved jeg også, at Hr. Lystig er meget vigtigere for mig end noget andet...

 
Blogger GitteK skrev

Men Søs der er jo en verden til forskel på at ikke ville og ikke kunne...

for mit eget vedkommende ville jeg nok ikke kunne magte det i længden hvis han sagde nej tak!
-Kunne han derimod ikke ville sagen være en helt anden og jeg ville uden slinger i valsen tilpasse mig det...

KNUS!

 
Anonymous Anonym skrev

Min MrJ sagde nej i mange år. Jeg blev ved med at håbe på at han engang ville blive klar (og det gjorde han heldigvis - eller jeg fik plaget så meget at han gav op). Men gå fra ham, det ville jeg aldrig. Han er MANDEN i mit liv - med eller uden børn. Dermed ikke sagt at jeg ikke har truet med at gå under et ophedet skænderi: Skrid, så jeg kan få mig nogen børn i fred :-)

Ja, ja, man bliver jo klogere. Jeg forstår godt Søs.

 
Blogger Signe og Jan skrev

Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

 

Skriv en kommentar!