mandag, oktober 10, 2005

Det grønnes...


en lille bitte smule... altså håbet!

1000 tak for jeres søde hilsner og hepperier, det varmer meget!

Syns dagen idag har været mærkværdig turbulent, - synes der er sket så meget, men det er der jo egentlig i virkeligheden ikke...

Startede dagen som vi plejer, ganske tidligt... jeg tager afsted til børnehaven med Anne, og siger halvvejs ude af døren til Mr. D der tømmer opvasker, at jeg er tilbage om et kvarter og henter "glasset meed børnene"

Et kvarter senere suser jeg ind i indkørslen, Mr. D kommer straks ud med glasset; -mens jeg bakker ud kan jeg se han atter er i gang med opvasken....

Tanken om at min dejlige mand, simpelthen har leveret hans del af vores kommende barn altimens han lige ordner køkkenet...-det kan man da kalde en supermand...;o)

Jeg får afleveret....hjem til morgenmad og nusseri med Supermanden.

Snupper et hurtigt dusch og så går turen til gyn.amb. -vi venter i 3 kvarter... læser Bo bedre, griner lidt af et ret sjovt par, spilder vand op i mit ærme og svømmer lidt væk i drømme om at engang så skal vi sidde der sammen med Anne (når vi skal til graviditetsscanning)....

Så kommer vi ind...snakker med lægen, alt er fint, snakker om fremtiden...den er uklar, med det der netop er sket er fortid nu.... det som har været mit halmstrå i over 2 år.... aldrig mere IUI

Vi er lettede...og lidt bekymrede... "på en scala fra 1-10, hvor er vi så mht. til tiltroen til det her?" spørger jeg....
1½ siger D....
2! kommer det efter en pause.....

Jeg nikker, mens vi hånd i hånd sætter kurs mod parkeringspladsen....

Hjemme igen, kører Mr. D på arbejde, jeg falder om på sofaen, hænger lidt foran computeren, lidt sofa og lidt (alt for lidt) lektielæsning...

Henter ANne og vi laver noget kastanie-pynt til børnehavens høstfest på onsdag...så kommer D. hjem og jeg suser afsted til min nålemand....
-på vej derover, tænker jeg det hele igennem! pessimismen har sit tag, men nu har jeg jo bestilt den her tid...

1-2-3 nåle bliver sat i diverse steder, jeg får tæppe på og Svend suser ud af værelset.... der ligger jeg så med alle de sorte tanker, syns nålene gør ondt, ÆV er bare træt og vil hjem!
-jeg falder i søvn!!! -vågner en halv time senere... underligt frisk! det er Ruth der tager nålene ud (Svend skulle på sygebesøg) - hun gør det mens hun formaner mig om at nu er alt helt perfekt, og spørger om jeg ikke vil være sød at ringe når jeg nu finder ud af at jeg er gravid....
vi snakker (hun er et værre snakkeøre) og snart er der gået en time....jeg betaler for min SIDSTE behandlig, som hun siger....på vej ned mod bilen råber hun "husk nu at når du får kvalme kommer du bare over og får lært at sætte en nål i for det"........

Pessimismen tumler lidt med optimisten....
jeg ved ikke helt hvad jeg føler eller skal tro på....-det føles bare rart at tro på det....

Har pokkers ondt i maveskindet kan jeg mærke på vejen hjem...
da jeg kommer hjem finder jeg en nål i dette...UPS!

-Nå men så har vi da det første souvenir til "barnets bog" ;o)

GitteK den 9:09 PM

3 kommentarer

3 kommentarer

Blogger Amocca skrev

Haha - hun må da være et værre snakkeøre siden hun kan glemme en nål...

den er næsten værre end min "du bløder ud af hovedet" historie....

Jeg håber hun får ret ;)

 
Blogger Spirren skrev

Åh hvor jeg også bare håber og håber for Jer Gitte.

Alt andet lige, synes jeg, at du alligevel har godt fat i optimisten.
Godt gået min ven, jeg ved hvor svært det er at finde den frem i disse situationer.

Knus og kærlige tanker fra M.S

 
Blogger Unknown skrev

Jeg synes at mærke masser af små optimisme bobler i kroppen når jeg læser om din dag ;)
Og mon ikke den lille spire bare ventede på at oddsene blev udtalt så dårlige at alle ville blive endnu mere dejligt overraskede... Det tror jeg.
PUK

 

Skriv en kommentar!