fredag, marts 03, 2006
Nej altså
Undskyld!Tudeindlæg og så bare forsvinde sporløst...*tsk* magen til dramaqueen!
Skylder jer vidst forklaringen på både tuderiet og den utidige forsvinden.
Det sidste først (for det er det nemmeste) jeg har været afsted i praktik siden søndag og har boet hos min mor imens.
-I øvrigt gik praktikken godt, og jeg har nu lært at tage blodprøver, hele 8 stk har jeg klaret (9, hvis gummiarm også tæller med) Jeg har også lært så meget andet....
Men det er ligemeget.... :o(
(nu kommer det slemme)
Jeg har besluttet at springe fra min uddannelse....
Jeg har lavet en seriøs fejlvurdering, både af uddannelsens indhold og mine egne faglige evner.
Jeg er så sur på mig selv, skammer mig over min umodenhed.
for hulan! Jeg er 25, mor til et barn, og alligevel ikke i stand til at træffe et rigtigt valg, første gang....har jo lissom haft masser af tid til det, og har i laaaaaaaaaaaang tid været STENsikker på at dette var det helt rigtige, at jeg helt sikkert ville kunne trivedes med dette job.
Jeg har supersøde studiekammerater og kan rigtigt godt li´at være en del af studiemiljøet. Har forsøgt at komme til at elske faget, men som tiden går bliver jeg mere og mere fjern fra det.
Beslutningen er taget.... og plan B sat i værk (kan blive med studiestart til september....så jeg bliver kun 1 år forsinket)
Alligevel er jeg så frustreret, og ved slet ikke hvordan folk nogensinde skulle kunne tage mig seriøst igen
:o(
LORT!
GitteK den 5:58 PM
5 kommentarer
- HBT skrev
Åh det er jeg ked af at høre Gitte. Men bedre du finder ud af det nu end langt senere. Må man spørge hvad plan B er?
Kh Heidi- skrev
Hvis det føles helt forkert, er det om at skifte hurtigt. Men men, og jeg har selv skiftet studium, min erfaring er, at de to første år af et studium kan være hårde at komme igennem, fordi alt det grundlæggende skal læres. Derefter får man som regel selv mere medbestemmelse, og man ved noget, og så bliver det interessant. Kan du se dig selv i en stilling på baggrund af den uddannelse, du er igang med nu? For så er det måske ikke helt forkert.
Jeg er selv sidst i 20'erne og ved, at jo ældre, man begynder, des mindre villig er man til at acceptere, at andre siger, at det her skal du lære, interessant eller ej. Held og lykke - lad bare være med at håbe på, at der findes det absolut perfekte studium...
Hilsen een, der har brugt sine 3 KOT ansøgnigsforsøg.- skrev
Gitte, kære, hvis det føles helt forkert er det den rigtige beslutning at skifte studie. Min mand blev færdig som ingeniør som 36 årig og han har ikke haft problemer med at finde arbejde selvom han tidligere var noget helt andet og det virkede som et helt sindsygt og mærkeligt karrieskifte. Det er aldrig for sent!
Må vi høre hvad du så vil læse????- Solsikke skrev
Kære Gitte
Jeg har selv prøvet det. Studieskiftet altså. Og situationen var en helt anden og alt det der, men gør det du VIL. Og det ER altså svært at vide præcis hvad en uddannelse indebærer, før man er i gang.
Så der er ingen skam i at skifte retning. Gør det der passer ind i dit liv!
Og så er jeg også nysgerrig. Hvad er den nye uddannelse for én?
Kærlig hilsen
Solsikke- Freudika skrev
Jeg kan godt tage dig seriøst - og jeg synes det er stort at du tar beslutningen ... for jeg ved den er svær ... du kunne også tage uddannelsen færdig og bruge resten af dit liv, på et fag, du i bund og grund vidste fra starten af, aldrig ville gøre dig glad?
- jeg ved ik så helt hvor meget de ord tæller, når det kommer fra en, der som 34 årig *skriiiig* stadig kegler rundt og overvejer, hvad hun vil være, når hun blir stor :-X