lørdag, september 30, 2006

Sgu vildt


som tiden går....
Fandt lige ved et tilfælde ud af at det faktisk er lidt over 2 år siden at jeg sidst var gravid... Det føles både længere og kortere. Egentlig svært at forklare, for jeg kan godt huske historien og følelserne, og så alligevel kan jeg ikke rigtig få mig selv til at passe ind i den!? -en slags fortrængning?

Men så blev der jo lissom åbnet op for posen og minderne, og man bliver jo så fristet til at søge videre....det hele ligger jo hist og pist spredt på nettet... mit liv, eller ihvertfald små kapitler af det.

Graviditeten for 2 år siden var kort....ikke videre lykkelig, for jeg var (selvom jeg skrev noget andet) dødsens bange, i stort set hele den uge det varede...
Graviditen lige før, altså ca. ½ år forinden var anderledes...jeg kan ikke huske præcis hvordan det startede, men eftersom det var ca. ½ år efter min første SA, var jeg nok også en anelse bange i starten, -men husker egentlig de 3-4 uger som meget lykkelige, på trods af en FÆL kvalme...
Men alligevel er det hvordan det sluttede der står klarest i erindringen, synes jeg....men så når jeg læser det ja så kan jeg alligevel ikke rigtig forholde mig til at det har været virkeligt...


Men omend der ikke er sket en dyt siden da... ja så er tiden jo egentlig gået godt, vi har det jo godt -still going strong!
Håbet og drømmen om "lillen" er stadig stærk og intakt!
Og man kommer jo videre uanset om man vil eller ej!
for tiden går... og læger alle så!

GitteK den 10:03 AM

2 kommentarer

2 kommentarer

Blogger Frøkenhat skrev

Åh, hvor er det en fæl historie. Trist og grum, synes jeg. Kan godt forstå, hvis tankerne om den dukker op, nu hvor du igen skal op på hesten.
Og nu hvor jeg læser din historie, forstår jeg virkelig, hvor heldig jeg selv var, da jeg i december aborterede en graviditet uden for livmoderen. Ondt ja og hårdt - men den kom ud af sig selv og tilsyneladende uden at skabe for megen ravage.

Men skal vi ikke sige, at nu har du taget din del?! Nu er det tid til de sjove oplevelser og succeshistorien! Glæder mig til at følge din vej mod "lillen".

 
Anonymous Anonym skrev

Jeg kan kun stemme i. Dybt uretfærdigt er det!

Hvor lang tid har vi efterhånden kendt hinanden, os to? Tiden bliver bare væk! Om jeg fatter det...

Men det er denne her gang at lykken smiler til dig, skal vi ikke bare aftale det?

 

Skriv en kommentar!