onsdag, maj 03, 2006

Min store pige!


Anne skal starte i skole til sommer!
det er simpelthen så vildt at hun allerede er så stor...
Fra at være en lille yndig, hjælpeløs baby er hun nu, 6 år senere, en smuk stor dygtig skolepige!

Igår fik hun et brev fra skolen, det var en invitation til et arrangement, men også, og vigtigst af alt...klasselisten!
Der bliver to klasser, 0A og 0B og Anne har hele tiden håbet på at komme i 0A - p.g.a klasselæren...
Begge klasselærerinder kører et tæt samarbejde med den førskolegruppe hun går i nu (i SFOén) og umiddelbart kan Anne bedst li´0A-læreren...
MEN... Anne skal gå i 0B - og værst af alt, bedsteveninden, Julie i 0A...

D. og jeg talte om det frem og tilbage ( vi kan umiddelbart bedst lide 0B´s lærer) og blev enige om at sådan blev det... vi ville ikke slå kolbøtter og andre krumspring for at få hende i A-klassen...
Der er mange gode ting, f.eks er der flere børn her fra byen i denne klasse, men også fordi vi er enige om at det også er vigtigt at lære at acceptere at man ikke altid får det som man ønsker sig.... og at alt helt sikkert bliver super godt alligevel...
Men et svært valg når pigen rent faktisk er trist...
vi må støtte hende, bakke hende op...det har heldigvis allerede hjulpet lidt...
Det skal nok blive godt

Det er vores endelige svar!
Aaaargh... NU ved jeg lige pludselig hvad man mener når man siger det er hårdt at ha´børn!

GitteK den 12:33 PM

4 kommentarer

4 kommentarer

Blogger Snowie skrev

Ihhh hvor bliver det spændende efter sommerferien, når hun starter i skole!!

Jeg er nødt til at spørge, hvorfor du har set et billede af en curlingsten(?) ind...? Er noget fløjet hen over hovedet på mig?

Med undrende hilsen

Snowie

 
Blogger Frøkenhat skrev

Må jeg gætte? En henvisning til curlingbørn?

Lyder nu ikke som om, du er sådan en mor, der render og fejer alle småsten og forhindringer væk fra din datters vej gennem livet. Nok meget fornuftigt. Og på denne måde får hun jo stadig bedsteveninden - OG en hel masse andre venner. I samme klasse ville de måske bare gå sammen og ikke have så travlt med de andre børn. Ja, jeg ved ikke. Bare en tanke.

Håber hun bliver glad for det. Og at moderen affinder sig med, at hendes datter ligestraks er stor. :-)

 
Blogger Spirren skrev

Altså Gitte den der curlingsten, hva laver den lige her - mon ikke den skulle byttes ud med et billede af din skønne datter:-)

 
Blogger Amocca skrev

altså som en der kom i børnehaveklasse med bedsteveninden, og derefter gik vi i klasse sammen indtil vi gik ud af 3.g... så kan jeg skrive under på, at venner er vigtige...

Men! Det skal også siges at vi havde nok i os selv, og at min vennekreds i skolen uden tvivl havde været større havde vi ikke endt i klasse sammen...

Men hun er stadig min bedste veninde nu snart 25 år senere :)

Jeg går ud fra at curlingstenen er noget med at feje ting væk foran ens børn? eller er det bare for at vi skal have noget at undre os over?

 

Skriv en kommentar!